Ådalen Distriktsråd

Da Ådalen er et af yderdistrikterne i Syddjurs kommune, er det vigtigt for os at have en god dialog med kommunens politikere og embedsmænd, for at sikre en optimal udvikling i området. Ådalen Distriktsråd, som repræsenterer samtlige borgere i området, har derfor bl.a. til formål at være brobygger mellem lokalområdet og de kommunale myndigheder og andre offentlige instanser. Ådalen ligger i den vestligste del af Syddjurs kommune. Ådalen er i denne sammenhæng det lokalområde, der hører til Ådalsskolens distrikt. Området består af 8 sogne (Hvilsager, Lime, Skørring, Krogsbæk, Mygind, Søby, Skader og Halling), med i alt knap 1200 husstande og næsten 2800 borgere.

Desuden er det Distriktsrådets opgave at koordinere og skabe oversigt over lokalområdets aktivitetsmuligheder og -faciliteter, samt i det hele taget at stimulere interessen for Ådalen hos nuværende – og kommende – borgere i området, og således samle Ådalens borgere i positive fællesskaber.

Lokalrådet har en bestyrelse på 5 personer, der varetager disse opgaver. I fornødent omfang nedsætter bestyrelsen arbejdsgrupper, der skal arbejde med konkrete projekter til gavn for lokalområdet.

Lokalrådet i Ådalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *