Ådalsområdet

Forsamlingshuse og beboerforeninger

Hvilsager Sogns Beboerforening

Beboerforeningen, som dækker hele Hvilsager Sogn, har til huse i Hvilsager forsamlingshus. Man kan blive medlem, når man bosætter sig i dette område. Selve huset er et traditionelt forsamlingshus, hvor der foregår forskellige ting i løbet af året, og hvor man kan leje sig ind.

Huset er i de sidste år blevet renoveret, så det fremstår lyst og venligt, med nyt inventar og nye køkkenfaciliteter.

Huset består af 2 sale, en lille og en stor, hvor der kan dækkes op til hen-holdsvis 25-30 og 100 personer. Ved evt. leje udstedes en lejekontrakt, hvor man kan se de gældende regler og priser.Forsamlingshuset ejes af beboerforeningen, som hvert år vælger en bestyrelse på 7 medlemmer ved den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen prøver hele tiden på nye tiltag, og er altid åben for gode idéer udefra.

Hvilsager forsamlingshus
Pollen 2, Hvilsager
8544 Mørke
www.hvilsager.dk

Lemmer forsamlingshus

Lemmer forsamlingshus ligger i den lille landsby Lemmer, mellem Syvveje og Lime.

Der er 25-30 aktionærer i huset, og bestyrelsesposterne bliver tildelt for 2 år ad gangen på generalforsamlingen, hvert år i november.

Lemmer Forsamlingshus var oprindelig stuehuset til en gård indtil år 1895. Derefter blev det benyttet af byens borgere som samlingssted – også kaldet forsamlingshus.

Huset er løbende blevet restaureret, senest i 2006 med et nyt køkken. Det kan udlejes til ca. 50 personer. Der er diverse arrangementer i årets løb, og programmet kan læses på hjemmesiden.

Lemmer forsamlingshus
Lemmervej 7, Lemmer
8544 Mørke

http://www.lemmer.dk

Lime forsamlingshus

Lime forsamlingshus udlejes til fester, møder, forenings-aktiviteter o. lign.

Forsamlingshuset består af 2 sale, en stor og en lille. I den store sal kan der dækkes op til 100 spisende gæster med god plads. I den lille sal kan der dækkes op til 40 spisende gæster.

Køkkenet er velfungerende med industri-opvaskemaskine. Der er to gaskomfurer med el-ovne, køleskab og fryser. Der er dame- og herre-toiletter i kælderplan, samt et enkelt toilet i stueplan. Ved siden af forsamlingshuset er der gode parkeringsforhold.

Lime forsamlingshus
Markvænget 2, Lime
8544 Mørke

http://www.123hjemmeside.dk/limeforsamlingshus

Mygind beboerforening

Vi har kun én instans her i Mygind, og det er beboerforeningen, som altså også tager sig af forsamlingshuset. Bestyrelsen består af 5 personer, som er på valg hvert 2. år.

De aktiviteter der foregår, er som regel med forsamlingshuset som udgangspunkt, fx fastelavn, sommerfest og juleklip. Derudover arrangerer vi fællesspisning ca. 3 gange om året. Det plejer at gå på skift mellem dem der har lyst, men bestyrelsen har gerne 1 eller 2 af dem.

Ved siden af forsamlingshuset har vi en gammel smedje, som er indrettet som café. Der har vi søndagscafé, som navnet siger, hver søndag. Det går selvfølgelig også på skift i en fast turnus. Det koster en rund 10,-er at få en kop kaffe og et rundstykke, som går til beboerforeningens kasse.

Mygind forsamlingshus
Gl. Oustrupvej 1, Mygind
8544 Mørke

http://mygind-by.dk

Halling forsamlingshus

Halling forsamlingshus er det samlende punkt i landsbyen Halling. Der er plads til 70 personer, hvilket meget godt dækker en medlemsskare på 74 husstande.

Årets faste arrangementer er: Fastelavnssoldater og -fest, generalforsamling, sommerfest, høstfest, og juletræ for børn. Dertil kommer lejlighedsarrangementer som fx vinsmagning og “Liv i forsamlingshusene”.

På hjemmesiden er der oplysninger om bestyrelsen, arrangementer og udlejningsvilkår.

Halling forsamlingshus
Hyacintvej 6, Halling
8543 Hornslet

Skader forsamlingshus

Skader forsamlingshus er beliggende i den lille by Skader. Forsamlingshuset er centreret midt i byen – lige ud til den idylliske Skader Å.

Forsamlingshuset er i 2 plan, og nederste etage indeholder: God entre med indgang til store sal og toiletter. Stor festsal med højt til loftet og lyse farver. Godt indrettet køkken. 4 stk. toiletter. Opgang til 1. sal.

1. sal indeholder lille festsal, som er oplagt til velkomstdrinks, børnerum eller servering af kaffe. Fra salen er der udgang til en lille “balkon” med udsigt over den store festsal.

Skader forsamlingshus
Hulvejen 8, Skader
8543 Hornslet

http://www.skaderforsamlingshus.dk

Foreningen Søby Forsamlingshus

For Foreningen Søby Forsamlingshus er det vigtigste at være byens samlingssted for store som små, og være med til at skabe relationer mellem borgerne i Søby og omegn.

Søby forsamlingshus fejrede 100 års jubilæum i 1978 – og er dermed et af de ældste forsamlingshuse på Djursland. Det ligger centralt i landsbyen Søby, oghuset er blevet restaureret af flere omgange, siden grunden blev udstykket i 1878.Forsamlingshuset er både originalt og oprindeligt, og man kan næsten fornemme alle de arrangementer, der har fundet sted i huset i årenes løb. Den gamle balkon leder tankerne tilbage til dengang hvor huset var samlingssted for alle karle og piger fra gårdene i Søby og omegn.

Forsamlingshuset er nu rammen om mange aktiviteter og arrangementer i lokalsamfundet. Huset har alle faciliteter til udlejning til enhver festlig lejlighed som bryllup, konfirmationer, runde fødselsdage, barnedåb, osv. Forsamlingshuset danner også rammen om en række arrangementer. Der bliver fx lagt hus til banko, koncerter, 60+ klub, pigeaftener, fællesspisning, generalforsamlinger, markeder, fastelavn, juletræ og linedance.

Skal du holde fest, kan du leje Søby Forsamlingshus til den store dag. Huset har plads til selskaber op til 125 personer, og rummer alt hvad I skal bruge til den festlige lejlighed. Skal du holde et møde eller lignende kan du leje den lille sal med plads til ca. 40 mand.

Kontakt til foreningen: www.søby.net

Søby forsamlingshus
Hønebjergvej 18, Søby
8543 Hornslet

Skørring forsamlingshus

Skørring forsamlingshus ligger lige midt i Skørring by. Forsamlingshuset, der er fra 1890, er løbende blevet renoveret og kan tilbyde en flot ramme om enhver fest.

Der er plads til ca. 100 spisende gæster. Alt service fore-findes. Der er også udlejning af borde, stole og service.

Kontakter henvises der til vores hjemmeside, da der er skiftende bestyrelser.

Skørring forsamlingshus
Nørreled 32, Skørring
8544 Mørke

http://www.skoerringforsamlingshus.dk

Serviceforeninger

Mørke og Ådalens NET

MA-net er en ikke-kommerciel forening, der på frivillig basis leverer trådløs internetforbindelse til husstande i Mørke og Ådalsområdet. Pr. januar 2009 koster internetopkoblingen 2.000 kr. i indskud, herefter er prisen 100 kr. pr. måned. Grundet foreningens gode økonomi udvikles nettet løbende.

Du har mulighed for at deltage i foreningens spændende tekniske udvikling og foreningens øvrige arbejde med udvikling af informationssamfundet i lokalområdet ved at kontakte os på vores hjemmeside, eller ringe til support, tlf.: 26 89 59 70. Telefonen er åben for henvendelse mandag til fredag, klokken 19 – 21, og lørdag og søndag, klokken 13 – 16.

Silke Lorenzen, formand

http://www.ma-net.dk

Lime og Omegns Lokalhistoriske Arkiv

Lokalhistorisk Arkiv for Lime og Omegn har til huse i det gamle klubhus ved Dagli’ Brugsen, hvor der tidligere var fodboldbane. Egnsarkivets opgave, er at samle og gemme historiske oplysninger og materialer fra egnen, så det ikke går tabt. Det har eksisteret siden 1995, og har allerede en ret stor samling af materiale, der kan give indsigt i, hvordan egnen, byerne og husene så ud tidligere, hvem der boede her, og hvad de arbejdede med osv.

Vi modtager gerne fotografier, dokumenter samt andet materiale, der har med egnen at gøre. I Egnsarkivet er der rigtig mange gamle billeder, og der er mulighed for at købe fotokopier.

I sommeren 2006 fik Lime og Omegns Lokalhistoriske Forening foretaget en luftfotografering af Egnsarkivets område (Lime, Lemmer, Mygind, Syv Veje og Gammel Oustrup). Billederne kan ses i Egnsarkivet, og man kan købe farvekopier af de enkelte områder, eller forstørrelser af dele af området.

Egnsarkivet
Limegårdsvej 2, Lime,
8544 Mørke

Den Lokalhistoriske Samling
fra Skørring er nu placeret i den tidligere herskabsstald på Rosenholm Slot. Samlingen består af effekter fra hus, hjem og landbrug, som Lis og Anders Mogensen gennem hele livet har samlet).

Fritidsaktiviteter

Ådalens 4h

4H i Ådalener en klub for alle børn og unge (og deres forældre). 4H er et godt tilbud til børn i landdistriktet, Hornslet og Mørke. 4H er landbrugets børn- og ungeorganisation, og 4H’s motto er “at lære ved at udføre”. Det betyder at børnene får kendskab til dyr, madlavning, hobbyaktiviteter og meget andet ved at smage, føle og røre.

Ådalens 4Hs aktiviteter er primært bagehold, madlavning, madskoler og kæledyrskørekort. Samtidig afholdes der klubaftener i sommerhalvåret, hvor der laves mad over bål, pandekager og hobbyaktiviteter.

De unge 4H’ere (13-18 år) har stor mulighed for at videreudvikle sig, da der tilbydes juniorleder-uddannelser i 4H, hvor de mødes med unge fra hele landet. Du kan læse meget mere om 4H og landsdækkende aktiviteter på http://www.4h.dk

Jette Grønning, lokalformand

KFUM Spejderne, Ådalen Djurs

KFUM

Spejderne i Ådalen er en del af KFUM-spejderne i Danmark. Gruppen i Ådalen holder til i og ved klubhuset i Lime. Vi er en spejdergruppe med aktive spejdere, ledere og forældre i alle alderstrin. Spejderarbejdet i Ådalen er for børn, unge og voksne. De mindste går i børnehave-klassen, og de ældste er på den gode side af de 60 år.

Som spejder lærer man en række unikke færdigheder for resten af livet: Altid at kunne finde ud af at klare sig under alle forhold, se nye muligheder, mærke nærvær, opleve fortrolighed med kristendommen, få erfaringer med bål, natur og pionering, og ikke mindst udvikle sig gennem learning by doing.

Arbejdet foregår dels på de ugentlige møder – typisk i og ved spejderhuset i Lime, dels i en række ture ud i naturen. Det kan være forskellige lejre eller endags-arrangementer i weekenderne og ferierne.

At være spejder betyder at udfolde en stor del af livet ude under alle forhold, i sol og regn, i blæst og frost, dag og nat, at få givet en række naturmæssige og terrænmæssige udfordringer, at aflæse naturens indretning og rytme og bruge det i et samspil.

Som spejder bliver man trænet i selvstændighed, både som voksen leder og som barn i flokken, at vise og blive ydet tillid og blive regnet med, at blive stillet over for opgaver, som skal løses gennem fantasi, viden og udholdenhed.

Spejderne er inddelt i enheder efter alder, og arbejder så på forskellige måder med:

  • Natur

  • Friluftsliv

  • Lejrliv

  • Tro og fællesskab

  • Klar dig selv

Spejderne står altid klar til at modtage nye børn og unge til spejderarbejdet og hører også gerne fra dig, der kunne tænke dig at give en hånd som aktiv spejder, forældre eller leder. Kontakt Thomas Andersen på tlf.: 86 97 49 23, eller læs mere om spejderne i Lime på hjemmesiden.

KFUM Spejderne Ådalen-Djurs
Skovbakkevej 15, Lime,
8544 Mørke
http://www.spejdernet.dk/aadalen

 Ådalshallen

Ådalshallen er en selvejende institution, hvis væsentligste aktiviteter er udlejning af hallen til Idrætsforeningen Ådalen og Ådalsskolen. Hallen kan også lejes til andre arrangementer, og man er velkommen til at forhøre sig nærmere ved halinspektør Ernst Rahbek, tlf.: 86 97 44 44.

http://www.aadalshallen.dk

 

Idrætsforeningen Ådalen (IFÅ)

IFÅ er den lokale idrætsforening i Ådalsområdet. IFÅ blev stiftet i 1968 og har siden været præget af et stort lokalt engagement, som har gjort det muligt at give alle interesserede borgere tilbud om at dyrke idræt inden for en række områder. I 1979 blev der bygget klubhus i Lime og i 1985 blev Ådalshallen bygget. Dette var muligt gennem et meget stort lokalt engagement og frivillige hjælpere.

IFÅ tilbyder en lang række idrætsgrene og er åben for nye tiltag, hvis der er interesse for det. I Lime dyrkes der fodbold, petanque og løbetræning, mens Ådalshallen tilbyder håndbold, gymnastik, volleyball, badminton, tennis og spinning. Tennis har sit eget lille klubhus bag Ådalshallen med to grusbaner. IFÅ samarbejder også med Ådalsskolen og har en del gymnastikhold i Ådalsskolens gymnastiksal. IFÅ har ca. 500 medlemmer, heraf dyrker en del flere idrætsgrene.

IFÅ er organiseret med en hovedbestyrelse og et udvalg for hver af de enkelte idrætsgrene. IFÅ lægger meget vægt på at kunne tilbyde en varieret vifte af idrætsaktiviteter for både børn, unge og voksne. Herudover lægges der vægt på at skabe et godt socialt fællesskab i klubben. IFÅ afvikler hvert år i juni en sommerfest i Lime, som både er med til at skabe det økonomiske grundlag for aktiviteter i løbet af året samt styrke det sociale fællesskab i Ådalsområdet.

Ungdomsklubben I Ådalen

Ungdomsklubben i Ådalen  er en del af Syddjurs Ungdomsskole, der  er fritids-undervisning, ungdomsklub, ture og rejser m.m. for alle unge. Overordnet består vi af tre enheder Ungdomsskole, Ungdomsklub og Juniorklub.

Syddjurs Ungdomsskole tilbyder – som udgangspunkt – gratis undervisning, men der kan forekomme hold med deltagerbetaling. Ungdomsskolen arrangerer forskellige ture, rejser, udvekslinger og arrangementer. I Syddjurs Ungdomsskole tager vi dig med på råd, og har du ideer til aktiviteter, fag eller andet, lytter vi.

Syddjurs Ungdomsskole har 8 ungdomsklubber, hvor du kan møde unge fra hele kommunen. Der er altid en flok friske klubmedarbejdere, som ønsker at gøre klubben til et rart og spændende sted at være. I samarbejde med dig vil de arrangere forskellige aktiviteter. Det kan være konkurrencer, besøg udefra, film-aften, ture til fx landskampe eller en strøgtur til Århus. Du skal være medlem og købe et klubkort til 100 kr., men så har du også adgang til 8 ungdomsklubber, dvs. Hornslet, Mørke, Ådalen, Ebeltoft, Rosmus, Rønde, Kolind eller Mols.

Juniorklubben er et fritidstilbud til dig der går i 4.- 6. klasse i Syddjurs Kommune. Juniorklubben tilbyder dagligt aktiviteter både inde og udendørs, det kan fx være bordtennis, seje klubfester, besøg fra andre klubber, kreative værkssteder, rollespil, pool, PS2, sommerlejr, teater, madlavning og cross. Der bliver hver måned lavet en aktivitetskalender og aktiviteterne er som udgangspunkt gratis. Der kan forekomme brugerbetaling på værkstedsaktiviteter, eller ture ud af huset.

Syddjurs Ungdomsskole
Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet
Tlf.: 87 53 57 60
http://www.ungsyddjurs.dk

Undervisning/Pasning

Ådalsskolen

er en lys og indbydende skole. Eleverne kommer fra et stort opland og bliver kørt til og fra skole med skolebus. Skolen er beliggende i et naturskønt område med adgang til skoleskov og å. Skolen er tosporet fra børnehaveklasse til og med 9. klasse og derudover rummer den 6 specialklasser. Vi har i alt ca. 380 elever.

Til skolen er der knyttet en SFO for børnehaveklasse – 3. klasse og en juniorklub for 4. – 6. klasse. Skolen bliver desuden brugt meget i fritiden af idrætsforening, musikskole, ungdomsskole og aftenskole.

Ådalsskolens virke bygger på fem grundlæggende værdier, som er fremkommet i en debat blandt lærere, pædagoger og bestyrelses-medlemmer: Faglighed,tryghed, dialog, respekt, og tradition og fornyelse. En uddybning af dette værdigrundlag kan læses på skolens hjemmeside.

Ådalsskolen har de seneste år sat fokus på lærernes teamsamarbejde og en afdelingsopdelt skole, skolens fysiske rammer, den gode skolestart, anvendelse af IT, elevplaner samt læseudvikling (LUS) og elevernes læringsmiljø og dennes betydning for læringen (LP). Vi har også et tilbagevendende fokus på trivsel, da det er fundamentet for en god skolegang.

Ådalsskolen er en rummelig skole, hvor der er plads til forskellighed. En holdning der slår igennem både blandt børn, lærere og forældre.

Vi har på skolen tradition for et godt og tæt forældresamarbejde. Der er en god opbakning til skolen og vores arrangementer. Vi har en god skole med en dagligdag præget af en positiv og venlig atmosfære.

Ådalsskolen
Ådalen 2, Skørring
8544 Mørke
Tlf.: 87 53 57 50

http://www.aadalsskolen.dk

Børnehuset Ådalen

Børnehuset ÅdalenBørnehuset Ådalen er en stor institution, med 100 børnehavebørn og ca. 30 børnehaveklassebørn, som er opdelt i mindre afdelinger. Huset ligger lige op ad skolen, sportspladsen og hallen. Vi har to busser til vores rådighed, som vi bruger til at få oplevelser i den omkringliggende natur.

De yngste børnehavebørn, de 3 – 4 årige, er opdelt i tre børnehave-grupper, som har hver deres personale tilknyttet. Der arbejdes/leges meget på tværs af de tre grupper. Tryghed, genkendelighed, og udeliv er nøgleord.

De ældste børnehavebørn og børnehaveklassen er sammen i en storbørnsgruppe – Troldegruppen. Her er børnene opdelt i to børnegrupper, men alt leg og aktivitet foregår på tværs af grupperne. Der er fokus på skoleparathed, venskaber og udeliv.

Vi vægter også Syddjurs kommunes værdier, som er: Åbenhed, respekt, udvikling og kvalitet.

Børnehuset Ådalen
Kløvevej 1, Skørring, 8544 Mørke
Tlf.: 86 97 45 11

http://daginstitution.syddjurs.dk


Dagplejen

Dagplejen

Der er ca. 250 dagplejehjem i Syddjurs kommune, fordelt på 12 områder. I Ådalsområdet er der ca. 17 dagplejere. Dagplejerne er opdelt i selvstyrende grupper, hvilket betyder, at de selv planlægger ferie, afspadsering og placering af børnene i gæstepleje.

Hver dagplejer er ansat med 4 faste børn og 1 gæstebarn. Da dagplejerens arbejde foregår i eget hjem, skaber dette et hjemligt og trygt miljø for børnene. Dagplejen bestræber sig på, at børnene har gode muligheder for udfoldelsesaktiviteter inde og ude.

En af dagplejens kvaliteter er at børnene til dagligt er i et lille og nært miljø. Det er dog også vigtigt, at børnenes sociale kompetencer udvikles i større sammenhænge, så overgangen fra dagpleje til børnehave og til gæstedagpleje bliver lettere. Derfor mødes en gruppe dagplejere en gang om ugen i heldagslegestuer.

Seværdigheder

Ud over et smukt og varieret landskab – med skove, enge, moser og landbrugsland – er der vel ikke mange egentlige seværdigheder i Ådals-området, men som nævnt tidligere er der 8 kirker, der hver især har deres historie. Der ligger også en enkelt herregård i området, og i umiddelbar nærhed ligger der 3 interessante herregårde/slotte.

Krogsbæk Ødekirkegård

Besøger man Karlby kirke, bør man også aflægge Krogsbæk Ødekirkegård et besøg, for her begynder kirkens historie. Et par kilometers kørsel mod nordvest ad Krogsbækvej ligger kirkepladsen. Den er let kendelig på sin hvide portal og den højtliggende klokkestabel, omkranset af et kampe-stensdige, og inde på pladsen er det ikke svært at finde frem til stedet, hvor kirkebygningen har ligget, ved hjælp af tilbageblevne grundsten og ændret vegetation i skovbunden.

Den nævnte vej har størsteparten af sognets skiftende generationer i umindelige tider måttet tilbagelægge for at komme til deres sognekirke, som var placeret i en krog af sognet, kun nogle få hundrede meter fra nabosognene Søby og Skørring, og tæt ved det lille vandløb, Krogsbækken, som gav sognet dets navn.

Det er noget både tillokkende og gådefuldt ved stedet. Landskabeligt virker det betagende med sin skovbevoksning og rige vegetation, og historisk påkalder det både opmærksomhed, og undren; for hvorfor har man i fordums dage lagt en kirke på dette afsides og folketomme sted, hvad er det for faktorer, der har været afgørende for netop denne placering?

En forklaring kan være, at stedet tidligere har været en gammel hedensk kultplads. Sådanne pladser var ofte bundet til steder, hvor man mente at guddomskraften var særlig stærk: Ved kildevæld, ved høj eller lund. Og den nye helligdom, kirken, blev gerne opført på den gamle hedenske kultplads. Sådan kan det også være gået til med Krogsbæk kirke, som stammer fra 1100-tallet. Gravhøjen, hvor klokkestablen er anbragt taler i hvert fald for det.

Det er derimod svært at forestille sig, at der har ligget en egentlig landsby på dette sted. Rent terrænmæssigt er her simpelthen ikke plads. Karlbys beliggenhed er langt mere ideel, og dens oprindelse menes da også at gå tilbage til vikingetiden.


Sjelbro-stenen

Områdets ældste seværdighed er Sjelbro-stenen ved Alling Å, der markerer et mere end 2000 år gammelt overgangssted.

Det er vel kun de færreste mennesker som skænker stedet en særlig tanke, når man i dag krydser Alling Å ad den moderne landevej og betonbro ved Sjelbro.

Nord for åen, på engen vest for landevejen står en oprejst sten, med et indhugget, trolde-lignende maskebillede med flettet skæg. Stenen er en såkaldt billedsten og stammer fra vikingetiden omkring år 1.000.

Modsat vikingetidens runesten, som ofte er flyttet fra deres oprindelige placering til især kirkerne, står Sjelbro-stenen på sin oprindelige plads, hvor den har markeret en gammel træbro over Alling Å.

Sjelbro-stenen blev fundet i 1951, hvor den lå med maskebilledet nedad på samme sted. Her havde den ligget i ”mands minde” indtil engens daværende ejer tilkaldte Nationalmuseet. Fundet var startskuddet til de efterfølgende arkæologiske udgravninger i engen omkring stenen, hvorved der fandtes 4 meget velbevarede vejføringer fra oldtiden.


Skaføgård

Herregården Skaføgård er beliggende i Hvilsager Sogn. Den blev opført 1580 – 1582 af Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Han havde to sønner, Otte og Holger, og han lod opføre en gård til hver, Rosenholm og Skaføgård.

Desværre døde Otte tidligt, hvorfor Skaføgård i stedet blev enkesæde for Jørgens hustru, Dorthe Lange, indtil hendes død 1613. Derefter gik gården videre til sønnen Holger. Hans søn Gunde Rosenkrantz måtte på grund af dårlig økonomi afhænde stedet 1647, hvorefter gården i det følgende århundreder ofte skiftede hænder.

Bygningen er måske ikke blandt landets største herresæder, men til gengæld en af de bedst bevarede. Bortset fra nogle forsvundne gavle på havesiden, samt et åbent galleri mod gården, der blev nedrevet 1811, synes huset fuldstændig bevaret i sit ydre.

Og i det indre står måske den største herlighed: Et kæmpemæssigt skab i egetræ, skåret af den hollandske snedker Mikkel van Groningen, som også udførte prædikestolen i Århus Domkirke. Skabet fylder 13 m2 på en væg, og med sin detaljerigdom regnes det for et af de fornemste renæssancemøbler i Nordeuropa.

Blandt gårdens kendte ejere gennem tiden er den senere konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der erhvervede herregården i 1852. Hans efterkommere ejer stadig Skaføgård.

Der er ikke adgang for offentligheden til Skaføgård, men det er en køn tur på cykel, eller til fods, ud gennem skoven ved Skaføgård.


Clausholm Slot

Clausholm Slot ligger ca. 2 km vest for Mygind, på en tidligere holm ved Alling Å, hvor der siden 1400-tallet havde ligget en hovedgård. Der er fundet spor af Clausholm tilbage fra 1100-tallet, men det nuværende slot blev opført af storkansler grev Conrad Reventlow i 1690’erne.

Det var dog mest Conrad Reventlows datter, Anna Sophie Reventlow, der gjorde stedet kendt. Hun blev nemlig bortført af den forelskede konge, Frederik IV. Da kongen i 1730 døde, blev Anne Sophie forvist til sit gamle hjem Clausholm Slot, hvor hun tilbragte sin enketid i selskab med sit hof. I

I slottets kapel, som er indrettet af Anna Sophie, står et af Danmarks ældste orgler, bygget omkring 1700 af Brødrene Botzen fra København. Barokhaven med fontæner og alléer, der er anlagt i 1700-tallet, er på 8 ha, og slottet fremstår efter store restaureringer nærmest som på Frederik IV’s tid.

I dag drives Clausholm aktivt som gods og landbrugsvirksomhed, og slottets vestfløj bebos af hofjægermester Kim A. Berner, og danner base for hele familien. Clausholm Gods er på 900 ha med Schildenseje, Sophie-Amaliegård, Sophienlund og Estrupgård.

Slottet og barokparken er åbent for publikum. Du kan se mere om historien, åbningstider og priser på hjemmesiden http://www.clausholm.dk


Gammel Estrup

Gammel Estrup ligger ved hovedvejen mellem Grenaa og Randers, lidt vest for Auning. Herregården Gammel Estrup, som i 1926 afsluttede en mere end 600 år lang periode, hvor den kun blev arvet og aldrig solgt, fremtræder som en renæssancebygning bygget af røde mursten.

Gammel Estrup – Herregårdsmuseet

Herregården ligger omkranset af voldgrave, og Herregårdsmuseet har til huse i Gammel Estrups hovedbygning, hvor det har ligget siden 1930.

Herregårdsmuseets opgave er at bevare bygninger og inventar, samt bruge disse til at fremvise herregårdskulturen gennem tiderne. Museet er et interiørmuseum, hvilket betyder, at samlingen er opstillet på en måde, som illustrerer, hvordan en herregård kunne have været indrettet til forskellige tider.

Det er imidlertid umuligt at rekonstruere Gammel Estrup fra ende til anden. I forbindelse med familien Scheels salg af herregården i 1926 blev hele herregårdens indbo sat på auktion.

Efter museets oprettelse i 1930 har man forsøgt at genindsamle så meget som muligt, men en total genskabelse er ikke mulig. Fortiden er væk, men med lidt omhu kan museet give folk en fornemmelse af, hvordan herregårdslivet har været i skiftende perioder.

Du kan se mere om historien, åbningstider og priser på hjemmesidenhttp://www.gammelestrup.dk


Dansk Landbrugsmuseum

I 1969 flyttede Dansk Landbrugsmuseum fra Lyngby, ind i avlsbygninger til herregården. Dansk Landbrugsmuseum blev oprettet i 1889, og har nu til huse på Gl. Estrup. Det er det statslige og nationale museum for landbruget, landbokulturen samt landbrugets følgeindustrier og måltidets kulturhistorie. Museet er det eneste af statens kulturhistoriske museer, der ligger udenfor københavnsområdet.

Den første af de nye moderne udstillingsbygninger blev bygget i 1977, siden er to andre kommet til. Disse moderne bygninger danner rammen om historiske og nutidige udstillinger samt café, kunstudstillinger og museums-butik. I 1996 blev der bygget et besøgsmagasin, hvor tusindvis af landbrugsredskaber kan studeres.

Det nyeste byggeri er Center for den levende Kulturarv, hvoraf første etape blev taget i brug 1. december 2001. Det er et helt moderne landbrugsbyggeri, som danner ramme om Museets husdyr af gamle racer. De tre bygninger i Centeret er opført i limtræ og glas og svæver nærmest over jorden.

Gennem året demonstrerer de frivillige laug deres faglige kunnen ved mange særarrangementer. Her vises de gamle arbejdsprocesser fra landbruget på markerne, hvor de gamle redskaber og maskiner er i fuld funktion.

Der er i øjeblikket følgende laug på stedet:

  • Gl. Estrup Smedelaug
  • Gl. Estrup Pige- og Karlelaug
  • Gl. Estrup Bilaug
  • Gl. Estrup Torvelaug

samt en mejeristgruppe, bryggerpigerne, slagtergruppen, husflidsgruppen, og Historisk Køkken.

Ud over museets bevaring af genstande, er der andre bevaringsprojekter på Gl. Estrup: Den Landbrugsbotaniske Have fremviser omkring 400 forskellige gamle danske nytte- og prydplanter, og i Æbleplantagerne findes 274 gamle danske æblesorter. På markerne kan man opleve de gamle danske husdyrracer.

Du kan se mere om historien, åbningstider og priser på hjemmesidenhttp://www.gl-estrup.dk

Rosenholm Slot

Rosenholm Slot er en herregård, der ligger ca. 1 km nord for Hornslet. Stedet var gennem århundreder egnens centrum, da herremanden på Rosenholm var den største jordbesidder.
Rosenholms hovedbygning regnes blandt de prægtigste og mest maleriske af de danske herregårde. Den står som et firlænget anlæg med tårne og spir og er for mange danskere indbegrebet af et rigtigt slot. Huset blev bygget i årene 1559-1600 af rigsråd Jørgen Rosenkrantz, og lige siden den tid har slottet tilhørt Rosenkrantz-slægten.Ved lensbaronesse Carin Rosenkrantz død i 1996 valgte sønnen Christian at overdrage ejerskabet af slot og park til en nystiftet almennyttig fond for at sikre stedet for eftertiden. Han og flere andre familiemedlemmer er repræsenteret i fondens bestyrelse.

Rosenholm Slot har i gennem mange år været åbent for publikum. De besøgende kommer i gennem en række fuldt møblerede sale og stuer, hvor pragtfulde møbler, gobeliner og portrætter vidner om 450 års herregårdsliv.

Da Rosenholm siden 1559 kun har tilhørt den samme slægt, findes der på slottet en meget sjælden kontinuitet. Desuden rummer huset en stor samling af maleren Arild Rosenkrantz’ værker. Han var bosat på slottet fra 1940-1962. Hovedparten af hans kunstneriske virke havde sit omdrejnings-punkt i den østrigske filosof Rudolf Steiners idéer samt Goethes Farvelære.

Slottet blev for alvor landskendt, da DR i 1986 for første gang sendte julekalenderen Jul på Slottet. I gennem 6 måneder i 1985 arbejdede DR på Rosenholm. Meget usædvanligt blev kun få dele af serien optaget i kulisser, hvorfor mange af slottets interiører vil være genkendelige for dem, der er fortrolige med serien.

Slottet og parken er åbent for publikum. Du kan se mere om historien, åbningstider og priser på hjemmesiden http://www.rosenholmslot.dk

Kalø Slotsruin

Kalø Slot, eller resterne af det, er beliggende ved Kalø Vig på Djursland, ca. 2 km syd for Rønde. Det er beliggende på en ø forbundet med fastlandet via en dæmning. Kalø Slot blev oprindeligt grundlagt af kong Erik Menved i ca. 1313, som én af mindst fire borge i Jylland, for at styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Slottet blev senere udvidet af Valdemar Atterdag.

Slottet blev også anvendt som fængsel. Det var her Christian 2. holdt Gustav Vasa som fange i perioden 1518-19, hvor det lykkedes Gustav, der havde ret frie forhold, at flygte til Lübeck. En anden berømt fange var præsten fra Vejlby, Søren Quist, der i 1625 blev dømt og henrettet for et mord, han ikke havde begået.

Efter enevældens indførelse i 1660 blev slottet ikke længere brugt. I 1661 blev det afhændet af kronen til Ulrik Frederik Gyldenløve, der i 1672 lod det forfaldne slot stort set nedrive, hvilket resulterede i den nutidige ruin. Materialerne fra nedrivningen blev sejlet til København og brugt til Charlottenborg på Kongens Nytorv.

I dag er borgkomplekset et interessant og velbesøgt udflugtsmål, hvor bl.a. borgens centrale hovedtårn og voldanlæggene endnu kan beses.

Du kan læse mere om Kalø Slotsruin på
Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

Kirker

Hvilsager kirke

Over Hvilsager sogns huse og gårde rejser kirken sig. Placeringen på højdedraget (70 m.o.h.) er næppe tilfældig: Ofte var det i før-kristen tid helligstedets plads, og navnet Hvilsager kunne tyde på, at der allerede i hedensk tid har været en helligdom på bakken. Hvilsager kunne oprindeligt være “viets, dvs. helligstedets ager”.

Den nuværende kirke er i sine ældste dele fra omkring 1150, en kvader-stenskirke i romansk stil. Omkring 1600 forsynede Dorte Lange til Skaføgård kirken med den nu-værende tresidede munke-stensafslutning på koret, samt tårn og våbenhus. I 1772 bekostede Niels Behr til Skaføgård en total ombygning af kirken i røde sten.

Kirkens altertavle er et fornemt renæssancearbejde fra o.1475, en fløj-altertavle med korsfæstelsesgruppe i midterfeltet og apostlene på fløjene. Kirkens døbefont er en romansk granitfont. Prædikestolen er et enkelt renæssancearbejde. Kirkeskibet er Danmarks næststørste og et af landets bedste. Det er et modelskib af orlogsfregatten “Prinds Frederik” fra o.1750, Danmarks ostindiske handelsperiode. Det blev i 1809 skænket af den Behrske familie til kirken. Skibets takkelage er meget nøjagtigt og deltaljeret udført under anvendelse af 1000 m hampeline.

Lars Nymark, sognepræst

http://www.hvilsager-lime.dk


Lime kirke

Lime kirke er en kvaderstenskirke, bygget omkring 1150. Til kor og skib er senere i slutningen af middelalderen føjet et våbenhus i munkesten og hertil igen en lille tagrytter i bindingsværk, hvori klokken er monteret.

Kirkens kor og skib er ualmindelig velbevarede, præget af tydelig romansk stil. Kirken er oprindeligt indviet til St. Clement, de søfarendes skytshelgen, måske sammenhængende med, at Kolindsund tidligere har gået helt ind mod Lime. Man kunne sejle gennem Kolindsund forbi Lime ad Allingådalen ud i Grund fjord og Randers fjord.

Alteret består af et tidligt kvaderstensalterbord, som nu er skjult. Dertil kommer en smukt udskåret barok-altertavle med påskemotiver fra o. 1700, muligvis et arbejde af billedskæreren Laurits Jensen i Essenbæk. Døbefonten er en romansk granitdøbefont fra kirkens tilblivelse.

Prædikestolen er fra 1500-tallet og har oprindeligt været anbragt som en såkaldt lektorie-prædikestol i korbuen. Da den i forbindelse med opsætning af altertavlen omkring 1700 blev flyttet til sin nuværende placering, blev samtidig apostelfigurerne fra den tidligere, gotiske middelalderaltertavle anbragt rundt omkring alterskranken, hvor de står i dag.

Lars Nymark, sognepræst

http://www.hvilsager-lime.dk


Mygind kirke

Mygind kirke er den eneste bevarede middelalderkirke i det tidligere Mygind-Krogsbæk-Skørring pastorat. Kommer man ad den gamle sognevej fra Mygind mølle, ser man bedst kirken i sin helhed, beliggende på landsbyens bakke. Stor er den ikke, men oprindelig var den endnu mindre.

Den oprindelige, lille romanske landsbykirke, er opført i 1100-tallet af tilhugne marksten, og det kan nævnes, at samtlige granit-arter fra markerne findes i dens mure.

Kirken bestod oprindelig af et lille smalt kor og et bredere skib. Koret er uændret, men skibet blev i 1400-tallet forlænget med 6 meter for at opfylde tidens behov. Denne forlængelse kan man bedst se på kirkens nordside, hvor en del af væggen er opført at utilhugne kampesten, ikke flot forarbejdede som de andre, mens den oprindelige gavl er rykket med ud. Måske var dygtige stenmestre sværere at opdrive på den tid; eller måske har også datiden kendt til sparekrav, som vi gør det i dag.

Det anses for sandsynligt, at våbenhuset også har fungeret som skole for sognets børn, og det rummelige våbenhus kan derfor med en vis ret kaldes Myginds første skole.

Inde i kirkerummet er det sparsomt med udsmykning, men man fornemmer et præg af værdig enkelhed. Alterbordet blev fornyet ved kirkens restaurering i 1942, det består af kvadersten fra den tidligere kirke i Halling. Alterbilledet af J. Th. Skovgaard forestiller Jesus på besøg hos Martha og Maria. Det minder os om, at man skal holde sig til ”det ene fornødne”.

Prædikestolen bærer årstallet 1588, og er således den oprindelige fra reformationstiden. Dens indskrift lyder, oversat til dansk: ”Salige er de som hører Guds ord og bevarer det”. (Lukas 11,28)

Kirkerummet er, som sagt, enkelt i sin fremtræden og sparsomt udstyret, men gaver er i tidens løb skænket af folk med tilknytning til Mygind. Alterbillede, lampetter, lysekrone og den store præstetavle – for øvrigt den eneste af sin art i den gamle Rosenholm kommunes kirker – er også gaver. I 1768 betegnes Mygind kirke som liden og uden tårn, det blev der få år senere rådet bod på, så kirken i dag fremstår som den færdige landsbykirke vi kender i dag.

Halling kirke

Også Halling kirke har en forgænger. På grundlag af Nationalmuseets opmålings- og konstruktionstegninger er der udarbejdet en tegning af bygningen, som den har set ud. Tegningen viser kirkens vestgavl og hele nordsiden af skib og kor. De højtsiddende vinduer og den tilmurede norddør leder tanken hen på Skader kirke. De er begge bygget i den samme periode og fremstår som typiske jyske, romanske landsbykirker fra 1100-tallet.

Halling kirke har givetvis været i dårlig stand, da man valgte at nedbryde den i 1879. Dens afløser blev opført på samme sted og med samme ruminddeling og indviet den 6.februar 1881.

I 1942 blev tårnet opført, og det daværende våbenhus blev omdannet til ligkapel. Sydportalen blev muret til og våbenhuset flyttet til den nye tårnbygning. Bortset fra disse ændringer kan den nye kirke betegnes som en gengivelse af den oprindelige romanske kirkebygning i rundbuestil og med et fladt bjælkeloft, eller rettere som en ny-romansk kirke fra 1880’erne.

Selv om Halling kirke fremstår som en romansk landsbykirke bygget af røde mursten, hvilket måske kan virke som en anakronisme, så består kirken nu ikke udelukkende af røde mursten. På nært hold ses en høj granitsokkel, sat af kvadre fra den gamle Halling kirke. Disse kvadre er fortsat ramme om stedet, hvor menigheden mødes, som de har været det i snart 900 år.

Samme enkelthed som præger kirkebygningen møder man når blikket rettes mod kirkens granitdøbefont. Dens særpræg udtrykker funktionalistisk enkelthed. Bægerformet og uden forsiringer er den, men ikke uden symbolværdi: Den minder om ”det ene fornødne”.

Til kirkens arvestykker hører alterets træskårne krucifiksgruppe, et klenodie af høj kunstnerisk karat. Foroven på midterpartiet gengives korsfæstelsen, hvor Jesus ses alene på korset, der gør skel mellem de i alt 12 figurer med 6 på hver side. Til venstre for beskueren ses Jesu mor tæt ved landsknægten med spyddet, endvidere de tre kvinder, som efter overleveringen fulgte med, samt en fjerde kvinde med salvekrukke, antagelig Salome.

På højresiden ses apostlen Johannes i samtale med ypperstepræsten, der i hånden holder den nu nedtagne inskription, som på befaling af Pilatus har været anbragt på korset. Den skildrede situation synes at finde sted umiddelbart før nedtagelsen af korset. Samtlige figurer udtrykker individuelle, levende ansigtstræk. Billedværket er sen-gotisk og antagelig blevet til i samme periode som det i Skader, altså i 1480’erne.

Også prædikestolen hører til blandt den nye kirkes arvestykker, antagelig blevet til i slutningen af 1500-tallet, og kan derfor regnes for kirkens første prædikestol. I samme periode havde den kendte billedskærer Mikkel van Groningen sit værksted i Hornslet. Han har sikkert haft en del elever og gennem disse muligvis haft indflydelse på prædikestolen i Halling. Den bærer ikke præg af at være almindeligt snedkerarbejde.

 

Skader kirke

Skader kirke er en romansk landsbykirke fra 1100-tallet, uden tårn eller staffage af nogen art, et våbenhus er dog senere tilføjet, men ellers er kirken ”usminket og helt sig selv”. I tidens løb har man forsøgt at gøre den mere ”moderigtig”. Således var kirkens østgavl på et tidspunkt forsynet med gotiske kamtakker, men efter Nationalmuseets restaurering i 1935 genfandt kirken sin oprindelige form.

Det oprindelige våbenhus anses for at være opført i 1400-tallet, samme periode som de fleste våbenhuse blev opført. Det var opført i bindingsværk, men kvaliteten har åbenbart været ringe, for i 1870 måtte det erstattes af et nyt, som åbenbart heller ikke har været nogen solid bygning, for i 1951 blev det afløst af det nuværende våbenhus, bygget i gule nu overkalkede mursten.

Kirkens indgangsdør er ikke prangende, men trods alt en ”søjleportal”, og når man for første gang træder ind i kirkerummet bliver man overrasket, for det er helt anderledes end forventet. Ingen høje stolegavle eller lukkede stolestader, men i stedet lave, åbne bænkerækker med hynder. I øvrigt fremtræder alt lyst: Lysegult gulv dannet af gule mursten sat på højkant, alt sammen indrammet af hvide nøgne vægge, hvorved fremkommer en egen rumfornemmelse.

En gennemgribende restaurering af kirkerummet fandt sted i 1974, hvor de gamle stolestader samt nogle skæmmende vægpaneler blev fjernet. Det har nok krævet en vis tilvænning at affinde sig med det moderne og utraditionelle ”look”, men i virkeligheden betegner restaureringen en tilnærmelse til det oprindelige nøgne kirkerum, hvor der ikke fandtes andre siddepladser end stensatte bænke langs væggene.

Længe før fandt andre gennemgribende forandringer sted, forandringer som også fandt sted i Søby kirke. Det skete som følge af reformationens indførelse i 1536. Her blev kirkens Maria-alter til venstre for korbuen sløjfet, ligesom alteret for kirkens egen værnehelgen, der var placeret til højre for korbuen. Døbefonten der ellers havde haft sin plads på et podie midtvejs mellem mands- og kvindedøren blev nu flyttet op, hvor Maria-alteret havde været, og hvor alteret for værnehelgenen havde haft sin plads, kom et nyt stykke inventar: En prædikestol.

Et kendetegn for den romanske kirke er dens flade bjælkeloft. I Skader er dette bevaret i skibet, men i koret er bjælkeloftet afløst af en gotisk krydshvælving, der ligesom koret i Søby er udsmykket med kalkmaleri-dekorationer.

Alterbordet er bygget af mursten og alterudsmykningen består af fritstående figurer skåret i træ og bemalet: Kristus på korset samt Maria og apostelen Johannes. Det menes, at gruppen tidligere har bestået af fem personer og har haft sin plads i Skader kirke siden 1400-tallet, hvor også ombygningen af koret fandt sted.

Den romanske døbefont, smykket af hvælvede bukler har antagelig samme alder som kirken, men er næppe forarbejdet af den samme stenmester. Prædikestolen er lokalt snedkerarbejde, fint afpasset til kirken.

Søby kirke

Søby kirke fremstår i landskabet som det, vi forstår ved en typisk dansk landsbykirke. Gennem skiftende århundreder er nye træk føjet til den oprindelige romanske kirke fra 1100-tallet, som dog stadig er let kendelig med sit murværk opbygget af sten fra de omliggende marker. Sten som først har undergået en omhyggelig tilhugningsproces af en kyndig stenmester, så de fine glatte sider fremkom, som gjorde dem velegnede som kvadresten. I

sær på kirkens nordside fremstår murværket i et rigt varieret farvemønster, så man får det indtryk, at de enkelte granitsten er nøje udvalgt efter farve og mønster. Værd at bemærke er også granitsoklen med tilhugget skråkant, en praktisk foranstaltning til afledning af regnvand.

Ved kirkens nu tilmurede kvindedør ses en udhugget løvefigur i højt relief. Selvom løver ikke hører hjemme i dansk natur, så har løven vundet stor indpas i den kunst, hvormed fortidens stenmestre har udsmykket vore kirker, og dens placering her kan ses, som en magtfuld bevogtning af kirken fra gammel tid.

Det tilføjede våbenhus er uden sokkel og antagelig bygget i 1400-tallet som en praktisk foranstaltning, og navnet tjener stadig som en stadig påmindelse om, at her lægger man sine våben før man træder ind i Guds hus.

På samme tid som våbenhuset er kirkens første lave tårn sandsynligvis opført. Det er dog bygget i en langt mere solid konstruktion med tykke mure, hvor mange svære kampesten er anvendt. Murværkets tykkelse mindede om et forsvarsværk, og det kan tænkes, at tårnet har været brugt som en slags beskyttelsesrum, hvor kvinder og børn kunne tage ophold, når egnen hærgedes af omstrejfende horder. Kirkens lave tårn blev i 1938 ombygget, så det fik sit nuværende udseende med kamtakke efter gotisk mønster svarende til den stil, der var fremherskende i perioden, hvor de fleste kirketårne blev til.

Over kirkens alter af granitkvadre ses alterbilledet fra 1700-tallet med korsfæstelsesgruppen, Kristus på korset flankeret af Maria, hans mor, og apostelen Johannes.

Døbefonten i Søby kirke er nøjagtig så gammel som selve kirkebygningen. Begge er de romanske og skabt af samme holdbare granitmateriale. Fonten er med tovsnoninger, buefrise og løver på kummen. Af kummens format fremgår det, at den er tilpas rummelig til neddykning af et spædbarn, en dåbsform der var fremherskende helt frem til 1537.

Kirkens prædikestol er, som de fleste ældre prædikestole, fremstillet i renæssance-stil. Den er udstyret med foldeværks fyldninger og må regnes for et fint snedkerarbejde. I første stolestade lige under prædikestolen er bevaret rester af en degnestol fra 1593.

Skørring kirke

Som kirken i Karlby har sin forgænger, er det også tilfældet med Skørring kirke. I kirkens våbenhus står en sten med et udhugget kors. Tidligere lå stenen ved kirkens sydvestlige hjørne, men har i nyere tid fået sin nuværende plads. Stenen er dateret til 1100-tallet, og fremstår som en romansk sten med et græsk kors i rundt relief. Det har ikke været muligt at spore nogen indskrift, men sammenholdt med forskelligt kildemateriale tyder alt på, at stenen er sat over Jomfru Gunder, en adelig jomfruskikkelse som har haft sin gang på egnen dels ved Skørring, og dels på Ørsted-egnen, ved godset Stenalt.

Jomfru Gunder kan ses som en slags missionær, der er kommet til sognet for at tilskynde til bygning af en kirke. Hun har sandsynligvis organiseret lokale kræfter og støttet dem med gaver, både til opførelse af kirken og dens senere vedligeholdelse, helt frem til nyere tid.

Jomfru Gunders kirke kendes i dag kun fra Nationalmuseets fotografier og opmålinger. De viser en lille romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor, hvortil der senere blev føjet et våbenhus. Igennem adskillige århundreder fungerede den som sognets kirke, men var til sidst i så dårlig stand, at en gennemgribende restaurering var nødvendig.

På den baggrund og med landets mest indflydelsesrige mand i Jomfru Gunders rolle valgte man i 1885 at nedbryde den 700-årige kirke og lade konseilspræsident Estrup bygge en ny, dog uden at han efterlod sig spor i kirkens udsmykning eller på anden vis. Den historiske Estrup er her lige så anonym som den sagnagtige Jomfru Gunder.

Enkelte dele fra den gamle kirke som dør- og vinduesoverliggere findes indmuret i den nuværende, men særlig bemærkelsesværdig er kirkens døbefont, en romansk granitfont med dobbeltløver, et imponerende eksempel på djurslandsk stenhuggerkunst.

Skørrings nuværende kirke er opført i årene 1886 – 1887, bygget af bornholmsk granit med Viborg domkirke som forbillede. For indretningen stod arkitekt Walther, og Skørring kirke regnes for et af hans fineste arbejder. Alterbilledet af Anton Dorph fra 1895 er en illustration af beretningen om Jesus og synderinden. (Joh. 8,1-11)

Karlby kirke

Karlby kirke er ikke gammel. Den er afløser for den nedrevne Krogsbæk Kirke, hvis navn sognet stadig bærer. Den lå ca. 3 km øst for Karlby på et sted, som antagelig har været en kultplads i hedensk tid.

I 1100-tallet blev der opført en romansk landsbykirke i granit. Denne bestod af skib og kor, men var uden tårn. Et våbenhus i munkesten blev tilføjet i løbet af middelalderen. Kirken var imidlertid dårligt placeret, udenfor sognets byer. Da den omkring år 1900 var stærkt forfalden, valgte man at nedrive den i 1901, og opføre en ny kirke i sognets hovedby, Karlby.

Den nye kirke blev tegnet af arkitekt Olivarius i ny-romansk stil. Indgangen er i tårnet mod vest. Dette har et pyramideformet tag og spir. Skibet og koret er ved sammenføjningen udstyret med nogle karnapper.

Fra den gamle kirke genbrugte man granit-kvadrene, som udgør sokkelen i den nye kirke. Selve murene er dog i moderne røde mursten, enkelte dekorative elementer er udført i cement. Taget er af skifer. I 1921 blev der opført et ligkapel øst for kirken.

I kirkens indre er loftet udført med tøndehvælving. Døbefont, alterskranke, alterkalk og disk, samt krucifiks og prædikestol har gjort turen med til Karlby, og er med til at danne bro mellem 1100-talskirken i Krogsbæk og den nuværende sognekirke.

I 1965 fik kirken et alterbillede, malet af Niels Lindberg. Det forestiller Jesus, der vasker disciplenes fødder efter skærtorsdagsberetningen hos evangelisten Johannes. De kulørte felter som indrammer alterbilledet, bærer kirkens liturgiske farver, som også findes i selve billedet; og ordene i felterne fortæller om farvernes betydning i kirkeårets gang.

Karlby kirke blev restaureret i 1998-99, og den fremstår nu som et lyst og venligt rum med en god akustik, der gør den velegnet at tale i, og eminent til sang og musikudøvelse.

Forbindelsen til kirken i Krogsbæk holdes nu atter i hævd. Efter at stedet i mange år lå ubrugt hen, er der i de senere år en tradition vokset op, idet der nu hver sommer afholdes friluftsgudstjeneste på den gamle plads, hvor sognets kirke engang stod, og i hvis muld talrige slægter fandt deres sidste hvilested.